Her lægges beskrivelse af det produkt man afleverede til udstillingen om Storby-fænomener i Studieugen 2013, Istanbul/København. Hver gruppe lægger en kort beskrivelse og analyse af produktet, værket i fht den udleverede opgavevejledning.


VÆRK: "Velkommen"
STUDERENDE: Amalie & Kamilla
ANMELDERE: Emma, Catrine, Camilla & Line

Beskrivelse af værket: værket er et stort malet kort over København, hvor de forskellige bydele har hver deres farve og deres navn skrevet på med sort. Til venstre for værket hænger et lille skilt med en forklarende tekst. Man skal tage en post-it, der ligger på en stol under det lille skilt og skrive sit yndlingssted i København, hvorfor, navn og alder, og så hænge post-it’en op på kortet, der hvor yndlingsstedet ligger i byen. Det kan være ens hjem, en café eller restaurant, en park, en butik, en gade el.lign. Værket fungerer altså kun i kraft af beskuernes aktive deltagen og stillingstagen.

VÆRK

foto-3.JPG foto-5.JPG

ANMELDELSE

Værket er et interaktivt værk, da beskueren er med til at skabe værket ved at udfylde post-it og hænge dem på værket, så det bliver fuldt af personlige yndlingssteder og ideer til at besøge eller opleve. Er der en tanke med, at ”det gøres” ved ens egen by. København er jo den by, vi københavnere kender bedst, og derfor kunne der med dette værk komme en masse små smørhuller og interessante steder ”frem” for de beskuere, der kommer efter. Altså vil værket hele tiden være levende og aktuelt. Hver gang én beskuer har udfyldt en post-it med et yndlingsspot, er det interessant for den næste beskuer af værket, at læse denne post-it og tænke over kvaliteten ved netop dette/de yndlingssted(er), man kan læse om, når man selv oplever værket.

Samtidig bliver værket meget nærværende og affektivt, da der er tale om en masse forskellige menneskers yndlingssteder. Hver enkelt post-it betyder noget helt særligt for dén, der har skrevet det. Det handler altså om, hvad der har betydning for den enkelte. Værket er både personligt og socialt på samme tid, da det rummer både den enkeltes foretrukne sted i byen og mængdens foretrukne steder. Da vi snakkede om værket på holdet, blev det sagt, at værket kan opfattes som ”en personlig guideline til byen”, hvad københavnerne synes, der er vigtigt/ værd at opleve.

Værket var blevet anderledes, hvis der i stedet for kortet over København havde været et kort over Istanbul, og de samme beskuere (os, studerende på Frederiksberg seminarium) skulle udfylde det. Da Istanbul ikke er ”vores by”, og mange af os kun har besøgt den kort og som turister, ville det være meget begrænset, hvor mange post-its, der ville komme på, og de fleste ville højst sandsynligt omhandle turistattraktioner, restauranter/ cafeer og butikker. Fik man derimod Istanbul-kortet udfyldt af indbyggere i Istanbul, ville værket få samme effekt for dem, som Københavner-kortet får for os.
Værket kan overdrages direkte til folkeskolen. Man kunne male nærmiljøet, og elever kunne fremhæve deres yndlingssted, hvor de bor, hvor ligger deres yndlingsbutik mv. Mulighederne er mange.
Beskueren er med til at danne/videreudvikle værket.
Holdets ideer omkring videreudviklingen på værket var tankevækkende - gøre værket funktionelt og inspirerende for dem, som støder på det enten på station, hostel, eller hvor værket kunne være.